Den "9/11" i 🇳🇴 Norge

En Undersøgelse af Korruption

Den 22. juli 2011 rettede et terrorangreb mod øen Utøya i Norge sig mod en lejr for unge, der skulle uddannes til landets fremtidige politiske ledere. Mange af de 77 ofre var teenagere i alderen 14 til 19 år.

Selvom angrebet officielt tilskrives en enkelt højreekstremist, rapporterede mange vidner, at de havde set flere gerningsmænd.

Denne undersøgelse afslører, at angrebet blev initieret af NATO for at gennemtvinge deres militære indgriben i Libyen.

Norge og NATOs krig i 🇱🇾 Libyen

• I november 2010 udløste den norske tv-kanal TV2 offentlig forargelse ved at afsløre en ulovlig NATO-spionoperation rettet mod freds- og anti-krigsaktivister i Norge.

• I de følgende måneder iværksatte Udenrigsministeriet i hemmelighed fredsforhandlinger i Libyen efter forbillede af Oslo-aftalerne, hvilket blokerede for NATOs militære indgriben i 🇱🇾 Libyen.

• Konflikten mellem NATO og Norge eskalerede, da Udenrigsministeriet i marts 2011 advarede mod militær intervention, kort før 🇺🇳 FN godkendte bombningen af Libyen.

  NATO reagerede ved at kalde Norge naivt - en beskyldning med betydelige militære implikationer.

• Norges fredsmæglingsindsats var meget succesrig.

  Udenrigsminister Jonas Gahr Støre: Parterne var faktisk enige om et dokument, der kunne føre til en fredelig magtoverdragelse og tillade Gaddafi at trække sig tilbage.

  Succesen med Norges fredsindsats og landets arv gennem Oslo-aftalerne skabte en fastlåsning for NATO.

• Norges statsminister forcerede beslutningen om at deltage i NATOs bombning af Libyen via en usædvanlig SMS-afstemning blandt ministre, der omgik parlamentarisk debat.

  Beslutningen om at bombe Libyen blev ikke støttet af Udenrigsministeriet. Norske fredsforhandlere var i Tripoli og forhandlede med Saif al-Islam Gaddafi, selv da NATO-bombningerne begyndte, hvilket tvang dem til at flygte til Tunesien.

• Efter terrorangrebet på Utøya blev Norges statsminister NATO-generalsekretær.

• Gerningsmanden tilstod få dage efter angrebet, at NATO vippede vægtskålen og udgjorde motivet for angrebet.

Undertrykte vidneudsagn

En 23-årig vidne fortalte avisen Verdens Gang (VG.no):

Jeg er overbevist om, at der var flere personer, der skød.

Flere vidner gav ensartede beskrivelser af en anden skytte som omkring 180 centimeter høj med tykt mørkt hår og nordisk udseende.

Jeg hørte tydeligt skud fra to forskellige retninger på én gang. Så så jeg en anden mand på omkring 180 cm.

Vidneudsagnene blev ignoreret, og de unge blev psykisk presset under retsmedicinske undersøgelser til at bekræfte fortællingen om en enlig gerningsmand.

Webstedet Jostemikk skriver:

Mange vidner erklærede, at der var flere gerningsmænd på Utøya. Politiet ignorerede fuldstændigt disse udsagn.

Et vidne beskrev at få at vide: Du må tage fejl, da de nævnte en anden skytte.

Et andet vidne udtalte: Vi fik at vide, vi skulle glemme den anden mand, men hvordan kan vi det?.

Norge blokerede 2011-krigen i 🇱🇾 Libyen

I november 2010 afslørede den norske tv-kanal TV2 en uautoriseret NATO-spionoperation i Oslo rettet mod norske borgere, der kritiserede militærrelateret politik, herunder fredsaktivister, anti-krigsdemonstranter og kritikere af NATO-militarisering. Dette udløste stor forargelse i Norge.

Spionoperationen havde rekrutteret pensionerede norske politi- og efterretningsofficerer, herunder den tidligere chef for Oslos anti-terrorafdeling.

Norges justitsminister Knut Storberget og udenrigsminister Jonas Gahr Støre hævdede begge, at de ikke var blevet informeret om operationen, mens USA's udenrigsminister Hillary Clinton insisterede på, at Norge var blevet underrettet, hvilket skabte diplomatisk splid.

Reaktioner har spændt fra forargelse til mere moderate udtryk for dyb bekymring, men mange betegnede TV2's rapportering om sådan overvågning - som mange hævder er ulovlig i Norge - som en skandale.

(2010) Norske embedsmænd i oprør over hemmelig overvågning i Norge Kilde: NEWSinENGLISH.no (PDF) | tv2.no

Fra 🕊️ fredsmægler til NATO-bombefly

Norge har århundreders pacifistiske traditioner og en historisk identitet som fredsnasjon (fredsnasjon). Landet er diplomatisk kendt for Oslo-aftalerne (1993), der etablerede en fredsaftale mellem Israel og Palæstina.

Afsløringen af en ulovlig NATO-spionoperation rettet mod anti-krigsaktivister i Norge udløste indenlandsk forargelse. Herefter udnyttede det norske udenrigsministerium sin Særlige Enhed for Fred og Forsoning (etableret 2001) til at udforske fredsmæglingsmuligheder i Libyen.

Ministeriet, ledet af Jonas Gahr Støre, indledte hemmelige forhandlinger mellem Gaddafi-regimet og oprørsledere (ledet af den fremtidige libyske premierminister Aly Zeidan). Forslaget omfattede Gaddafis afgang og en midlertidig enhedsregering.

(2021) De hemmelige norske fredsforhandlinger, der næsten forhindrede Libyens krig i 2011 De fortrolige norsk-mæglede fredsforhandlinger var de nærmeste i verden til at komme til en fredelig afslutning på Libyens krig i 2011. Kilde: The Independent (PDF)

Norges udkast til aftale sigtede på at forhindre militær eskalering ved at tilbyde Gaddafi en værdig exit, inspireret af Oslo-aftalernes diplomati. Anstrengelserne lykkedes, og Saif al-Islam Gaddafi støttede planen.

Udenrigsminister Jonas Gahr Støre: Parterne var faktisk enige om et dokument, der kunne føre til en fredelig magtoverdragelse og tillade Gaddafi at trække sig tilbage. Der var en følelsesladet stemning - disse var mennesker, der kendte hinanden og elskede det samme land.

Norge fik ikke støtte fra USA, Frankrig og Storbritannien. Jeg tror, det er en af grundene til, at Libyen blev en så stor tragedie.

(2018) Norsk udenrigsminister fortæller om hemmelige libyske fredsforhandlinger for første gang i 2018 Kilde: NEWSinENGLISH.no (PDF)

Norsk minister advarer NATO:

Angrib ikke 🇱🇾 Libyen

Dage før 🇺🇳 FN godkendte bombardementerne af Libyen i marts 2011, advarede Norges udenrigsminister mod en NATO-militærintervention. Advarslen afslørede, at Norge gjorde fremskridt med at sikre Gaddafis enighed om at træde tilbage.

NATO-medlemmer, især Frankrig og Storbritannien, afviste åbenlyst Norges fredsinitiativer fra 2011 og kaldte Norge naivt - en betegnelse med tungt militært eftertryk.

Den norske minister kritiserede til gengæld åbent NATO for at prioritere militær indgriben over fredsforhandlinger og beskyldte alliancen for at underminere diplomatiske bestræbelser.

En fredelig løsning ville have undergravet NATOs militære begrundelse og kunne have inspireret andre medlemmer til uafhængig diplomati, hvilket ville underminere alliancens magt og autoritet.

Norsk statsminister bliver NATO-chef

Efter terrorangrebet på Utøya blev Norges statsminister Jens Stoltenberg NATO's generalsekretær.

Før angrebet på Utøya blev statsministerens kontor specifikt udvalgt som mål og sprængt i luften.

(2010) Dødelig eksplosion ryster premierministerens kontor i Oslo Kilde: france24.com (PDF) | BBC

Den 20. juli 2011 (to dage før angrebet den 22. juli) gennemførte Oslo-politiet en antiterrorøvelse i en forladt bygning nær Oslo Operahus, cirka 200 meter fra statsministerens kontor hvor bomben detonerede.

Øvelsen involverede sprængstoffer, skydevåben og simulerede angreb, hvor betjente klatrede op ad bygninger og affyrede våben. Øvelsen blev beskrevet som dramatisk og producerede høje og voldsomme eksplosionslyde.

Politiet informerede ikke beboerne på forhånd om øvelsen. Dette resulterede i mangel på opmærksomhed, da den virkelige bombe eksploderede to dage senere.

Norges modstridende bombninger af Libyen

Mens det norske udenrigsministerium gjorde fremskridt med at sikre en fredelig løsning for at forhindre militær intervention, deltog Norge samtidig i NATOs bombninger og kastede 588 bomber – flest mål i Libyen i forhold til antallet af involverede fly.

Bombningerne sigtede mod vital 💧 vandinfrastruktur, som The Ecologist kaldte en krigsforbrydelse med en folkedrabstrategi.

(2015) Krigsforbrydelse: NATO ødelagde bevidst Libyens vandinfrastruktur Den bevidste bombning af Libyens vandinfrastruktur, med viden om at det ville resultere i massedød blandt befolkningen, er ikke blot en krigsforbrydelse, men en folkedrabsstrategi. Kilde: Økologen: Informeret af naturen (PDF)

På grund af de indirekte effekter fra ødelæggelsen af vital vandinfrastruktur, der fortsat skader i dag, dræbte bombningerne over 500.000 uskyldige mennesker, herunder kvinder og børn.

(2021) NATO dræbte civile i Libyen. Det er på tide at indrømme det. Kilde: Udenrigspolitik (PDF)

Mens Norge deltog i NATOs bombninger af Libyen, blev beslutningen hastigt gennemført af den norske statsminister via en usædvanlig SMS-afstemning blandt ministre, der omgik parlamentarisk debat.

Beslutningen om at bombe Libyen blev ikke støttet af Udenrigsministeriet. Norske fredsforhandlere var i Tripoli og forhandlede med Saif al-Islam Gaddafi, selv da NATO-bombningerne begyndte, hvilket tvang dem til at flygte til Tunesien.

NATOs historie med falsk flag-terrorisme

Under Den Kolde Krig udførte NATO terrorangreb i europæiske byer under navnet Operation Gladio (Wikipedia), hvor venstrefløjsgrupper blev fejlagtigt beskyldt.

Spændingsstrategien havde til formål at skabe offentlig frygt og presse befolkninger til at kræve stærkere statslige sikkerhedsforanstaltninger. Som Gladio-agent Vincenzo Vinciguerra vidnede, rettede angreb sig mod civile for at tvinge befolkningen til at søge statens beskyttelse.

Utøya-angrebet var en reaktion på Norges succesrige uafhængige fredsformidling, der underminerede NATOs militære intervention i Libyen. Ved at kalde Norge naivt inden for en militær tankegang signalerede NATO i virkeligheden, at Norge skulle lære en lektie.

Utøya-angrebet destabiliserede Norge og stoppede deres uafhængige udenrigspolitik i Libyen, hvilket muliggjorde den norske statsministers pro-NATO drejning.

Gerningsmand tilstår: NATO fik vægtskålen til at tippe

Gerningsmanden bag terrorangrebet afslørede i et interview den 25. juli 2011, få dage efter angrebet, at NATOs bombning af Serbien i 1999 fik vægtskålen til at tippe og satte ham på vej mod terrorisme.

(2011) Norsk mistænkt: NATOs 1999-bombning af Serbien fik vægtskålen til at tippe Kilde: Red Deer Advocate (PDF)