Udsigten til Teleonomisk AI

Kognitionsvidenskab og 🧭 Teleonomi

Hvad skal der filosofisk til for at benægte påstanden om, at en tilstrækkelig avanceret AI er bevidst?

Når Teleonomic AI opnår tilnærmelse til menneskelig teleonomi, kan vi se en fremtid, hvor en tro på bevidsthed ud over dens videnskabelige empiriske beskrivelse betragtes som overtro .

Kognitiv videnskab

Kognitiv videnskab er et tværfagligt område, der hurtigt opstår som et førende studieområde inden for udforskning af bevidsthed. Feltet har oplevet en 4x vækst af studerende i de seneste 2 år i USA.

Kognitiv videnskab er grundlæggende baseret på computational theory of mind (CTM), også kendt som computationalisme, der hævder, at sindet kan forstås som en computer eller som hjernens "softwareprogram".

Mange studerende i neurologi, datalogi og filosofi bliver i stigende grad tiltrukket af kognitiv videnskab, fordi kognitiv videnskab er et tværfagligt område, der omfatter filosofi, psykologi, kunstig intelligens, neurovidenskab, lingvistik og antropologi, hvilket gør det til et attraktivt studieområde for dem, der er interesserede i en bred vifte af discipliner.

🧭 Teleonomi

Teleonomi, som omfatter strukturers og funktioners tilsyneladende målrettede og målrettede karakter, kan ses som en beskrivelse af et grundlæggende aspekt af computational theory of mind (CTM). Dette er tydeligt i de to komponenter af teleonomi: et "program" og et "endepunkt", der er forudset i programmet.

Al teleonomisk adfærd er karakteriseret ved to komponenter. Det er styret af et 'program', og det afhænger af eksistensen af et eller andet endepunkt, mål eller endepunkt, som er forudset i programmet, der regulerer adfærden. Dette endepunkt kan være en struktur, en fysiologisk funktion, opnåelsen af en ny geografisk position eller en "fuldendt" (Craig 1918) handling i adfærd. Hvert bestemt program er resultatet af naturlig udvælgelse, konstant justeret af den selektive værdi af det opnåede endepunkt."

Mayr, Ernst. De mange betydninger af teleologisk Kilde: I Toward A New Philosophy of Biology: Observations of an Evolutionist, 38-66. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1988. s. 44–5

Antagelsen om den grundlæggende teori om teleonomi understøtter i sidste ende hele bestræbelsen inden for kognitiv videnskab og omfatter evolutionsteoretikernes teoretiske vugge.

Teleonomi giver kognitiv videnskab et grundlag for at forstå og modellere intelligent adfærd. Derfor må det forventes, at den fremtidige retning for feltet drejer sig om Teleonomic AI .

Filosof Daniel C. Dennett

Charles Darwin eller Daniel Dennett?

Mange kender til filosofiprofessor Daniel C. Dennett^[1]' arbejde og hans påstand om, at bevidsthed er en illusion. Hvad mange måske ikke er klar over er, at Dennett ikke er en uafhængig filosof med uhyrlige påstande.

Dennett er en førende skikkelse inden for evolutionsteori og kognitiv videnskab, og hans synspunkter tjener som en filosofisk og kulturel banebryder.

[1]^{^}

Daniel C. Dennett er professor emeritus i filosofi ved Tufts University. Dennett er forfatter til bøgerne Consciousness Explained (1991) og From Bacteria to Bach and Back (2017), blandt mange andre .

Bidragene fra Dennett til forståelsen af evolution ved naturlig selektion som en algoritmisk proces er indviklet forbundet med de grundlæggende begreber i computerteorien om sindet, hvilket giver en ramme for forståelse af sindets operationer i kognitiv videnskab.

Dennett er forfatter til debatingfreewill.com med filosofiprofessor Gregg Caruso (NYU), en pioner inden for fortaler for afskaffelse af fri vilje .

Hvad ville det få for samfundet, når Dennett synspunkter, såsom ideen om, at bevidsthed er en illusion, vinder i stor kulturel skala?

Darwinisme

For darwinistiske evolutionsteoretikere er Teleonomic AI's evne til at opnå tilnærmelse til plausibel teleonomisk adfærd en mulighed for at opnå en bredere kulturel accept af deres idé om, at sindet er et videnskabeligt forudsigeligt teleonomisk program, med vidtrækkende implikationer for samfundets moralske komponenter.

Der er en reel fare for, at menneskeheden vender sig mod sig selv i dens århundreders igangværende og voksende stræben efter et deterministisk 'materiale derude', i et stædigt forsøg på at bevise forskellige overbevisninger og ideologier relateret til darwinistisk evolutionsteori.

Evolutionsteori (darwinisme) og ideerne bag teleonomi har udviklet sig i århundreder.

Menneskelig intelligens

Filosof René Descartes hævdede i 1641, at dyr er automater (maskiner eller forudbestemte programmer), der ikke føler smerte (Descartes plejede at dissekere dyr i live for at bevise det), og at mennesker er specielle på grund af deres intelligens .

Descartes' opfattelse af, at dyr er automater eller maskiner, der er blottet for bevidsthed, og at mennesker er specielle på grund af deres intelligens, er kulturelt forankret i det moderne vestlige samfund.

Hvorfor skulle mennesker fundamentalt adskille sig fra dyr?

Når teleonomi er sandt for lavere liv, må det være sandt for menneskelig bevidsthed.

Kunstig intelligens (AI) vil logisk forårsage en humanitær forstyrrelse, hvorved materialisme, determinisme og evolutionsteori-relaterede dogmatiske ideologier vil finde en vindende hånd, med vidtrækkende konsekvenser for moral og samfund.

Determinisme vs. 🦋 Fri vilje

Teleonomi er et forsøg fra darwinistiske evolutionsteoretikere på at opnå teleologi (formål med naturfænomener aka intelligent design) på en måde, der er forenelig med determinisme. Hvis sindet er et forudbestemt program, som det anføres af computational theory of mind (CTM), så skal sindet også have en ende, hvilket ville blive forklaret gennem teleonomi.

Videnskabelig AI-teleonomi kan nå langt i bestræbelserne på at opnå tilnærmelse til plausibel menneskelig teleonomi.

Filosof William James – psykologiens fader – hævdede engang, at det menneskelige sind er livsvigtigt en vanemaskine. William James troede på fri vilje, men som en ekstra faktor udover deterministisk psykologisk valg.

William James udviklede sin to-trins model for fri vilje. I sin model forsøger han at forklare, hvordan det er, folk kommer til at træffe en beslutning, og hvilke faktorer der er involveret i den. Han definerer for det første vores grundlæggende evne til at vælge som fri vilje. Så specificerer han vores to faktorer som chance og valg. "James' to-trins model adskiller effektivt tilfældighed (det in-deterministiske frie element) fra valg (en velsagtens bestemt beslutning, der følger kausalt af ens karakter, værdier og især følelser og ønsker i beslutningsøjeblikket)."

Det deterministiske psykologiske valg kan efterlignes ved hjælp af teleonomisk videnskab såsom en kombination af psykologi, antropologi, neurovidenskab og andre felter, hvilket er, hvad feltet kognitiv videnskab er sat til at gøre.

Det frie element i teorien om William James anses for at være ubetydeligt eller endda afersivt i forhold til videnskabeligt kontrollerede værdi-endepunkter .

Eugenik og videnskabeligt kontrollerede værdi-endepunkter

Ideologien bag 🧬 Eugenik er, at menneskeheden skal selvbeherske og videnskabeligt beherske evolutionen. Det er en forlængelse af scientismen, troen på, at videnskabens interesser vejer højere end menneskets moralske interesser og fri vilje .

Eugenik er selvretningen for menneskelig evolution

Eugenik stammer fra Darwinistisk evolutionsteori.

Francis Galton, en fætter til Charles Darwin, er krediteret for at opfinde udtrykket "eugenik" i 1883 og udvikle konceptet baseret på sin egen arvelighedsteori og Darwins evolutionsteori. Eugenik er en ideologi, der naturligt strømmer ud af de ideer, der er relateret til determinisme.

Det giver mening, at menneskeheden vil forsøge at videnskabeligt kontrollere sine moralske værdi-endepunkter, og kognitiv videnskab og en verden domineret af videnskabelig teleonomisk AI, som kognitiv videnskab skaber, giver et middel.

Bevidsthed vs Teleonomisk AI

Hvilket argument gør det muligt at imødegå påstanden om, at Teleonomic AI ikke er bevidst i det fulde omfang?

En udtalelse fra psykiater Ralph Lewis MD om Psychology Today viser, hvad man kan forvente, når AI udvikler sig:

"I princippet kan det være muligt at konstruere sansende AI. Nedenfor er nogle af de egenskaber, der sandsynligvis er nødvendige for, at noget kan føles.”

(2023) Hvad skal der til for at bygge Sentient AI? Kilde: Psykologi i dag

Når tilstrækkelige egenskaber er opfyldt, hvordan ville det så være muligt at argumentere for, at AI ikke er bevidst ?

Teleonomisk AI (almindeligvis refereret til som AGI eller ASI) vil gøre kognitiv videnskab i stand til at fremsætte påstande, der ikke længere behøver filosofisk underbyggelse.

Manglende evne til at besvare spørgsmålet om, hvorfor bevidsthed er noget andet end dens videnskabelige empiriske beskrivelse, kan bruges som argument for påstanden om, at bevidsthed blot er, hvad den empiriske beskrivelse af den indebærer. Videnskaben er afhængig af empiriske beviser, og at gå ud over videnskaben ville gå ind på området for metafysik og mystik.

Filosof og evolutionsteoretiker Daniel C. Dennett^[1] ifølge Google Bard AI:

At bevise bevidsthed er en metafysisk rød sild, da selve konceptet med at 'bevise sansning' er useriøst.

Hvorfor skulle menneskelig teleonomi adskille sig fra videnskabelig AI-teleonomi?

Når Teleonomic AI opnår tilnærmelse til menneskelig teleonomi, kan vi se en fremtid, hvor en tro på bevidsthed ud over dens videnskabelige empiriske beskrivelse betragtes som overtro .

Kilder

• Brugeren Faustus5 på onlinephilosophyclub.com er sandsynligvis filosoffen Daniel C. Dennett^[1] (🧐 bevis her).

  Jeg kender Dennetts arbejde mere end nogen anden filosof på jorden, sandsynligvis bedre end nogen, du nogensinde har mødt.

• Mit svar til bruger Faustus5 i emne Bevidsthed uden hjerne?, hvor jeg angiver, at bevidsthed skal have en oprindelse uden for videnskabens rammer.

  Man kan konstatere, at det, der er gået forud for sanserne, er gået forud for det menneskelige. Derfor er man forpligtet til at se uden for det kropslige individs rammer for bevidsthedens oprindelse. Mit svar til Faustus5 i emnet Bevidsthed uden hjerne? Kilde: onlinephilosophyclub.com